John Rawls' politiske filosofi
En del af serien NSU-press og fagområderne Filosofi og etik og Politik
Redigeret af Mogens Chrom Jacobsen, Søren Flinch Midtgaard og Asger Sørensen
Med bidrag af Andreas Føllesdal, Gorm Harste, Nils Holtug, Asger Sørensen, Mogens Chrom Jacobsen, Luise Li Langergaard, Poul Lübcke, Søren Flinch Midtgaard, Mille Rode og Tong Shijun
- ISBN 978 87 8756 412 0
- Paperback: kr. 298,00
- 314 sider
- Udgivet 2009
John Rawls' bog En teori om retfærdighed er blandt de absolut vigtigste værker i det 20. århundredes politiske filosofi. Det udkom første gang i 1971 og markerede et brud med en udbredt skepsis over for normative politiske teorier, det vil sige teorier, om hvorledes samfundet bør være indrettet. Med en sofistikeret version af klassisk kontraktteori argumenterer Rawls for en socialliberal vision om retfærdighed, hvor enhver sikres en frihed, der er forenelig med alles tilsvarende frihed, hvor de økonomisk dårligst stillede skal stilles bedst muligt. I nærværende antologi diskuterer en række forskere vigtige temaer i såvel det nævnte hovedværk, som hans øvrige forfatterskab. Bidragene introducerer derved ikke blot til Rawls' politiske filosofi, men også til diskussioner, der står helt centralt i nyere politisk teori såsom vores forhold til fremtidige generationer, civil ulydighed og global retfærdighed.