Tænkepauser - viden til hverdagen

Frihed_3d

"Det er folkelig formidling af forskning i særklasse." 

Sådan sagde uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen om vores 'Tænkepauser'. Vi er helt enige. Men tag ikke vores ord for det - læs eller lyt selv til bøgerne i serien. Hver måned udkommer en ny bog på kun 60 sider. Forfattet af nogle af landets klogeste hoveder og formidlet, så de fleste kan være med.

Den trykte bog koster 39,95 kr. Den aktuelle måneds e-bog (pdf og ePub) og lydbog (mp3) kan du downloade med det samme - helt gratisDet er hurtig viden - uden filter. 

Tidligere udkomne 'Tænkepauser's lydbøger kan købes på www.storytel.dk. 

Jyllands-Posten bringer hver måned et uddrag af 'månedens Tænkepause' - fredagen før udgivelsen om mandagen - og omtaler alle foredragene på bibliotekerne. 

Månedens bog: 
Januar: Familien af Peter C. Kjærgaard
Februar: Lykke af Christian Bjørnskov
Marts: Universet af Steen Hannestad
April: Spørgsmål af Pia Lauritzen
Maj: Gud af Svend Andersen
Juni: Sex af Ditte Trolle
 
'Tænkepauser' udkommer ikke i august og juli
 
September: Nydelse af Rasmus Ugilt Jensen
 
Følgende titler er på vej: Korruption, Tro, Ansvar, Politik, Alder, Kreativitet, Religion, Videnskab, Smag, Straf, Tal, Overvågning, Sex, Vikinger, Jesus, Vilje.


Tilmelder du dig vores nyhedsbrev, får du en gratis 'Tænkepause' som tak. Klik ind på unipress.dk/nyhedsbrev.

Ønsker du at abonnere på Tænkepauser, send venligst en e-mail til forlagets administration eller ring 87 15 39 65.

  • Det er noget mærkeligt noget, universet. Det indeholder alt fra hønsefødder og gulerødder til enorme galaksehobe, der strækker sig over millioner af lysår. Og hvordan gik det nu til? Endnu har vi vist ikke opdaget de helt rigtige naturlove til …

  • Denne mand har fundet lykken. Ikke bare sin egen, men også din og min. Og modsat os andre ved Christian Bjørnskov, lykkeforsker ved Aarhus Universitet, hvad vi taler om, når vi taler om lykken. Der er den korte, som når …

  • Han er en del af din familie, ham på billedet. Ikke på den kedelige kerneagtige måde med fredagsslik og Far til fire. Men som medlem af menneskehedens store familie. Alle os moderne mennesker er nemlig efterkommere af få tusinde fjerne …

  • Det er et sjovt ord, romantik. For nogle er det noget med Otto Brandenburg, et par veldresserede køtere, én kødbolle og to lys på et bord. For andre en kunstnerisk periode i 1800-tallet domineret af forlæste tyske filosoffer. To vidt …

  • Litteraturens epoke er forbi. Vi har forladt Gutenberg-galaksen og er rejst ud i det uendelige digitale univers, hvor andre medier med lynets hast har overhalet bogen ─ og med den litteraturen, som vi kender den. Men litteraturen lever videre, påstår …

  • Mørk hud, langt sort skæg, en kalasjnikov over skulderen - og så holder han af gemmeleg i afghanske huler. Sådan er en terrorist. Tror vi. Men han kan også være en hjemmedyrket ung norsk mand på en smuk julidag. Ingen af dem mener …

  • Man må ikke begå vold. Men hvad med alle de kirurger, som hver dag svinger kniven - er de også voldsmænd? Det er de faktisk ifølge nogle meget kloge jurister. Andre vil sige, at det er det rene nonsens. Derfor er det …

  • Bank under bordet, salt over venstre skulder, 7-9-13 og så videre. Vi kender alle til magi og kan hårdt presset nok også indrømme, at vi tror og håber på, at visse handlinger vil forbedre vores chancer for at få et …

  • Vi kender alle historien om den der fjer, der blev til fem høns. Men hvordan blev Adam til en abe, og sølle 6000 år til 4,6 milliarder fjer ─ undskyld, år? Det er sværere at forklare. En ting er sikker: Mennesket …

  • Den kan være ilde hørt, hel og halv, og den hele får du fra børn og fulde folk. Der er sandt at sige tale om sandheden. Eller måske sandheder, for der er flere udgaver. Astronomer mener ikke længere, Pluto er …

  • De fleste af os kan sige, hvad klokken er, men snakker hurtigt sort, hvis vi skal forklare tiden. Tid bestemmes nemlig ikke af viserne på et ur, men af indbyrdes bevægelse, tyngdekraft og lysets hastighed. Det er nok derfor, Kaj …

  • Håbet er lysegrønt, siger vi. Men ifølge Bertel Nygaard, håbshistoriker ved Aarhus Universitet, er håbet spraglet og kulørt, det er historisk foranderligt, og vi håber alle på noget forskelligt: Lenin håbede på kommunismen, Martin Luther King på et USA fri …

  • Glemmer du, så husker ... erindringsforsker Dorthe Berntsen ved Aarhus Universitet dig på, at erindring er menneskets x-faktor, den helt unikke evne, der gør os i stand til at knytte bånd, føle ansvar, frygt og taknemmelighed. Var det ikke for …

  • Kærligheden er overalt. En romantisk kliche? Nej, et videnskabeligt faktum. Spørg bare Anne Marie Pahuus, filosof ved Aarhus Universitet. Kærligheden er i det største som det mindste: Vi elsker vores børn, og vi elsker is, nogle elsker endda Jesus, andre …

  • Din krop er dit tempel, din krop er din egen, siger damebladene. Det tror appelsinhudssvingende naturister, botoxafhængige amerikanere og alle os andre fedtforskrækkede stakler på. Men lad være. For ifølge professor i idræt ved Aarhus Universitet Verner Møller tilhører kroppen …

  • Vi er født til at nyde søvn, sex og syltetøjsmadder, og det gør vi. Men ellers fylder det dårlige - vi dyrker drab i nyhederne, husker skolens buksevand, som var det i går, og dødkeder os på arbejdet. Det ligger …

  • Tænkepauser er bogserien, hvor topforskere fra Aarhus Universitet formidler deres viden om centrale emner som frihed, netværk og tillid. Idéen er at kanalisere forskningen ud til nye målgrupper og ind i hverdagens pauser - fra sofahjørnet til løbeturen. Hver bog …

  • De er berygtede for deres flid og erobringstrang. De har husdyr, kemiske våben og avanceret landbrug. Menneskene? Nej, myrerne! Joachim Offenberg, forsker ved Aarhus Universitet, beretter om det småkryb, som end ikke hans barske onkel Preben - der forsøgte at …

  • Den er alle vegne. Vreden. Indestængt i knyttede næver, lynende fra sammenknebne øjne og kogende i blodet, når nogen gør os fortræd - eller snyder foran i kassekøen. Vrede kan både drive en frihedsrevolution og forøge vores risiko for hjerneblødning. …

  • Separationen mellem natur og menneske kræver nu, at vi enten begærer permanent skilsmisse, fordi det er blevet for besværligt at leve sammen, eller at vi indstiller os på fredelig sameksistens og satser på biodiversitet. Men det sidste er svært, konstaterer …