Aarhus Universitetsforlag
Cover

Højskoler for folket

1844

En del af serien 100 danmarkshistorier (70) , og fagområdet


{{variant.title}} : {{variant.variants[0].price.withVatFormatted}} {{variant.price.withVatFormatted}}
{{variant.title}} {{item.title}} {{item.price.withVatFormatted}}
Køb abonnement
100 sider
Hardback
ISBN 978 87 7597 103 9

Af


Del:

Mere om bogen

Om bogen

I 1844 plantede verdens første folkehøjskole flaget i Rødding. Snart voksede bevægelsen fra en åndelig sønderjysk grænsefæstning, der skulle styrke unge karle og piger i kampen mod det tyske, til at få fodfæste over hele landet. Det mægtigste våben var tankegodset fra Grundtvig, som blev højskolernes kerne: Folket skulle uddannes og blive bevidst om dansk sprog, samfund og historie, så det kunne deltage aktivt i det nye nationale demokrati. Værdierne har siden ændret sig parallelt med krige og kriser og under indtryk af karismatiske ildsjæle. Frihed, frivillighed og fællesskab fulgtes af vindmøller, yoga og bongotrommer. Alt sammen til tonerne fra Højskolesangbogen.

Tag på et folkeoplysende højskoleophold med Ove Korsgaard, professor emeritus fra Aarhus Universitet og dansk højskoleverdens grand old man.

Thomas Oldrup

IMG 8503

Cand.mag. i historie og retorik. Thomas er ansvarlig for forlagets historieudgivelser og arbejder især med serien 100 danmarkshistorier, der ud over bøgerne omfatter videnspredning gennem en række partnere. Tidligere har han været dansk redaktør for bladet Alt om Historie, lavet radio, holdt foredrag, undervist og skrevet et hav af artikler og en halv snes bøger.

Thomas Oldrup

Redaktør

Telefon: +45 53 55 01 59

to@unipress.au.dk

Pressen skrev

Simon Langkjær, Højskolebladet
"Uddannelseshistoriker, Grundtvig-ekspert, professor emeritus, dr.pæd. og meget, meget andet, Ove Korsgaard, har begået endnu en bog om højskolernes historie, der strækker sig fra skoleformens undfangelse og frem til nutiden. Bogen er skrevet i et format, der gør den kort og præcis – og derfor også uden dikkedarer. Korsgaard excellerer i veloplagt og stram fortællekunst."

Kasper Brinck, Grundtvigsk Tidende
"Bogen skildrer på sine 100 sider klart og herligt tørt, hvordan højskoler altid har været udtryk for en samfundstilstand i en bestemt tid. Man får både overblik og indsigt (...) Ved at se sådan på historien; anekdotisk, faktuelt og poetisk, opnår Korsgaard at give os en ny version af højskolernes historie i Danmark og et indblik i, hvordan højskolerne altid har spillet - eller om ikke andet forsøgt at spille - en væsentlig rolle i forståelsen af og definitionen af et samlet dansk folk."

Poul Porskær Poulsen, Historie-online
"De 100 sider om højskolens historie og betydning for det danske samfunds udvikling skal anbefales som et yderst velskrevet og relevant stykke danmarkshistorie. Og serien 100 danmarkshistorier skal anbefales i det hele taget – anmelderen er i hvert fald ikke stødt på svagheder i de bind, han har læst, og dette er nr. 70 i serien, så der er 30 endnu."

Knud Meldgaard, Omnibus
"Højskolemanden fornægter sig ikke i Korsgaards bog. Han er metodisk og faktuel i sin beskrivelse, uden at bogen, på nogen måde, kommer til at ligne "pensum" og helt frem til vore dage holder forfatteren rede på både personer og steder – og deres ofte indbyrdes sammenhæng.

Titlen ”Højskoler for folket” skal tages bogstaveligt. Denne bog ER en bog for FOLKET, du og jeg, og ikke kun de mange der har gået eller stadig opsøger denne unikke og tvangsfri form for undervisning på vore mange højskoler.

Dette kunne være bogen, der medvirker til at flere danskere tager på et højskoleophold (...)"

Lektørudtalelse, DBC
"En velskrevet og lettilgængelig fremstilling af højskolebevægelsens historie og udvikling. En så væsentlig del af Danmarks bevægelseshistorie, der har præget vores nuværende samfund, har med rette fået plads i serien"

Politiken
Kronik: "Professor: Her er fem grunde til humanioras krise"
08.08.2023

Århus Stiftstidende
Kronik: "Højskoler. Danmarks frelse i nødens tid"
23.07.2023

Højskolebladet
Artikel: "Landet rundt"
21.08.2023

Tilføjet til kurven

Gå til kassen