Sang og vise i Danmark
Bind 1. Fællessang og skolesang 1800-1914
En del af fagområderne Historie, Kulturhistorie, Kunst og æstetik og Musik
Redigeret af
Charlotte Rørdam Larsen
Mere om bogen
Om bogen
Tiden omkring år 1800 var skelsættende i dansk sanghistorie. To nye sangtraditioner opstod, som repræsenterede helt nye måder at synge på: fællessang og skolesang. I modsætning til den anonyme, fortællende visesang blev de begge tæt knyttet til samtidens litterære og musikalske verden, og de fik betydelig indvirkning på den nye folkelige dannelse op igennem århundredet.
Sang og vise i Danmark – Fællessang og skolesang 1800-1914 indskriver de to traditioner på en prominent plads i sanghistorien. Gennem nyt kildemateriale viser forfatterne de markante modsætninger, der findes mellem fællessangens og skolesangens mål og midler, og ligeledes den bredde, der voksede frem i fællessangen. Samtidig har bogen fokus på den musikalske side – for uden melodier, ingen sang. De mange hundrede danske sangbøger udgør en hovedkilde og tegner et billede af to vidt forskellige dannelsestraditioner.
På den ene side skolens officielle med vægt på flerstemmig sang og nodelæsning. På den anden side traditionen med fællessang på højskoler, i arbejderbevægelsen og i foreningslivet, hvor både protest og kamp, voksende folkelig nationalisme, lokal identitet og spontan sangglæde kunne få plads.
Ved århundredets slutning udkom Højskolesangbogen, tilmed i to konkurrerende udgaver, og den opnåede sidenhen status af den altdominerende danske sangbog.
Indholdsfortegnelse
Læseprøve
Pressen skrev
Peter Elmelund, BIBzoom
"En gedigen og fællessangshistorisk perle (...) Dette er et uundværligt værk for os, der arbejder bredt med fællessangen i Danmark. Og samtidigt en vigtig brik i den almene danske musikhistorie."
Merete Wendler, Publimus
"Sang og vise i Danmark er et scoop af en sammenhængende fremstilling af dansk sanghistorie fra begyndelsen af 1800-tallet og op til 1. verdenskrig, ikke kun for fagfolk, men også for den sanghistorieinteresserede læser."
Lektørudtalelse, DBC
"...bogen er et standardværk inden for sit felt af den musikhistoriske forskning."
Forlaget skriver:
28 maj 2026
Er du vores nye studentermedhjælper i salg og marketing?
Kom og vær en del af et spændende forlag, hvor forskningsformidling er i højsædet. Du bliver en del af et engageret marketing…
20 maj 2026
Forårets sidste Bogtorsdag 11. juni
Forårets sidste Bogtorsdag 11. juni Vær med, når vi sammen med Det Kgl. Bibliotek i Aarhus fejrer forfatterne bag vores nyes…
8 maj 2026
Spar op til 70% til sommer-lagersalg!
Vi gentager succesen og inviterer igen i år til vores store sommer-lagersalg, så sæt kryds i kalenderen onsdag den 10. j…