Historie, magt og identitet

Om bogen

Historie, magt og identitet handler om, hvordan det danske demokrati og dets historie blev iscenesat og genfortalt i grundlovstaler, i symboler og sange. Den handler om, hvordan historie bruges til at definere og afgrænse dansk demokrati som kollektiv identitet.

Var der kamp om magt, demokrati og identitet, var der også kamp om historien, og historien fortælles sådan, at det passer til de politiske mål. I slutningen af 1800-tallet, hvor der var strid om selve demokratiets form, var historiebrugen et centralt moment i den politiske magtkamp, og grundlovsdag var årets vigtigste kampdag. Da en politisk konsensus om demokratiet omkring slutningen af 2. verdenskrig var vundet, skabtes et nationalt erindringsfællesskab, hvor demokrati og danskhed var tæt forbundne.

Den europæiske integration fra begyndelsen af 1970'erne og den øgede indvandring i 1990'erne har udfordret det nationale erindringsfællesskab om dansk demokrati.

EU-modstandere og immigrationskritikere med Dansk Folkeparti i spidsen fører en erindringspolitik, der sigter på at bevare og styrke den nationale forestilling om et dansk demokrati med særlige fortrin og gør den eksisterende grundlov til et urørligt nationalt symbol.

EU-tilhængerne har ikke taget fat om de aktuelle erindrings- og identitetspolitiske udfordringer. De har derimod bekræftet det nationale erindringsfællesskab og ført en erindringsfællesskab og ført en erindringspolitik, der udgør en alvorlig forhindring for opnåelse af deres eget politiske mål om en yderligere EU-integration.

Indholdsfortegnelse

Download indholdsfortegnelse (pdf-format)

Læseprøve

Download læseprøve (pdf-format)

Pressen skrev

Henrik Madsen, H-scan

"[an] interesting publication [...]" 

Ove Korsgaard, Politica

"I grundlovstaler bruges fortiden i argumentationen for aktuelle politiske synspunkter. Det demonstreres på en interessant og overbevisende måde i Historie, magt og identitet."

Links