Domstolene

Domstolenes rolle som den tredje statsmagt, der skal kontrollere de to andre statsmagter - den lovgivende og den udøvende - er blevet mere fremtrædende og synlig gennem de senere år.

Udviklingen har været et produkt af hjemlige forhold, men måske navnlig af den internationale tendens, hvor domstolsprøvelse - og tilsidesættelse - af de øverste politiske statsorganers beslutninger ikke er noget særsyn. Mest iøjnefaldende har været Højesterets domme i 1996 og 1998 i Maastricht-sagen om grundlovsmæssigheden af Danmarks medlemskab af Den Europæiske Union og Højesterets dom i Tvind-sagen i 1999, hvor Højesteret for første gang - i 150-året for Junigrundloven - underkendte en lov som grundlovsstridig.

I bogen beskrives og vurderes, hvorledes domstolenes prøvelse af lovgivningsmagtens og forvaltningens afgørelser har udviklet sig, herunder hvorledes Den Europæiske Menneskerettighedskonventions vagt formulerede bestemmelser i samspil med Menneskerettighedsdomstolens dynamiske fortolkningsstil har bragt de danske domstole i en mere fremskudt position i forhold til både regering og Folketing.

Bogen tegner som helhed billedet af domstolene i en mere aktiv rolle som den tredje statsmagt og af en mere selvbevidst dommerstand, der opfatter sig ikke blot som statsmagtens tjenere, men også som retsstatens vogtere.

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1. Domstolenes rolle som statsmagt - nogle centrale spørgsmål

Kapitel 2. Domstolenes prøvelse af loves grundlovmæssighed

Kapitel 3. Domstolenes kontrol med den udøvende magt

Kapitel 4. Domstolene og Folketingets kontrol med regeringen og dens ministre

Kapitel 5. Domstolenes uafhængighed og dommerrekrutteringen

Kapitel 6. Sammenfatning og perspektiver

Litteratur

Om forfatteren