Boghistorie

En del af serien Moderne litteraturteori og fagområdet

Redigeret af og

Cover
  • ISBN 978 87 7934 128 9
  • Paperback: kr. 198,00
  • 212 sider

Litteratur kommer aldrig til verden som ren ånd eller som 'nøgne' tekster løsrevet fra fysiske medier og sociale betingelser. I vores kultur har bogen været litteraturens primære medie gennem et halvt årtusinde. Boghistorie er betegnelsen for et nyt tværfagligt forskningsfelt, som forener indsigter og metoder fra en lang række human- og socialvidenskabelige discipliner i studiet af litteraturens skiftende medier og den menneskelige skriftkultur i bred forstand.

Boghistorie tilbyder nogle metoder og begreber til at undersøge litterære tekster i deres historiske, sociale og mediale kontekster. En ny måde at læse litteratur på, som systematisk medtænker de fysiske og sociale vilkår for tekstproduktion og litterær betydningsdannelse - og som samtidig tager højde for teksters historiske funktion og for omskifteligheden i deres overlevering.

Teksterne i antologien er udvalgt, så de afspejler en række vigtige boghistoriske temaer, som udvider litteraturvidenskabens normale genstandsfelt.

Smagsprøve

Download smagsprøve (PDF-format)

Pressen skrev

Tore Rye Andersen Standart

"I deres glimrende introduktion giver bindets to redaktører, Jens Bjerring-Hansen og Torben Jelsbak, et meget informativt overblik over disciplinens forskellige positioner ... antologien om boghistorie lever op til den høje standard, der er sat i de foregående bind i serien ... en fremragende indføring i boghistoriens udvikling og forskellige retninger ..."

HUMagasinet

"Udgivelsen giver et skarpere blik for litteratur som bøger ved hjælp af begreber som kommunikationskredsløb, bibliografer, læserfællesskaber, typografiske virkemidler og meget mere."

Tore Rem Edda

"En klokt komponert og særdeles anvendelig [reader] (...) i Aarhus Universitetsforlags anbefalelsesverdige serie"

Karen Skovgaard-Petersen Danske Studier

"Der er for størstedelens vedkommende tale om skelsættende tekster af nogle af den nye boghistories founding fathers. At have dem samlet og præsenteret kompetent på dansk er et værdifuldt bidrag til dansk humaniora. (…) De tre oversættere (…) har stort set haft held til at omsætte de syv essays til et godt og flydende, akademisk dansk (…). Boghistorie [fungerer] glimrende som introduktion til nogle af de væsentlige temaer i den moderne boghistorie."

Presserum

Download pressemeddelelse (PDF-format)