 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
| 
 | | Redigeret af Lise Funder & Morten A. Skydsgaard Med bidrag af Lars Ole Andersen,
Heidi Guthmann Birck,
Frede Bro-Rasmussen,
Kim Christiansen,
Else Marie Kofod,
Mary-Ann Kromann,
Ion Meyer,
Camilla Skovbjerg Paldam,
John Philip &
Arnold Schäfer EUR 26.95 (inkl. 25 % moms) 160 s., indb., ill., 2008 ISBN 978 87 7934 429 7 | | Læg i kurv Indhold Anmeldelser | Medfødte handicap har altid skræmt, fascineret, frastødt - og kaldt på forklaringer.
Det uperfekte barn fortæller om, hvordan samfundet, videnskaben og kunsten gennem tiden har forholdt sig til børn med misdannelser. Kvindens indbildningskraft, underjordiske væsener, kemiske stoffer og kromosom nr. 21 er alle vigtige elementer i bogens brede fortælling om bestræbelserne på at forstå, udgrænse og afhjælpe det afvigende.
Teknologien spiller derfor også en hovedrolle i bogen. Bedre hjælpemidler og kommunikation og nye medicinske behandlinger har medvirket til, at handicappede børn i dag langt bedre kan klare sig selv. Samtidig truer fosterdiagnostikken med at fjerne det afvigende og misdannede, fordi forældre kan fravælge fostre med sygdomme og defekter. Ti forfattere, hver især eksperter inden for deres område, fortæller her om det uperfekte barn set fra medicinens, kunstens, historiens og de handicappedes verden. Emnerne spænder vidt - fra handicappede børn i den danske folketro og i billedkunsten til thalidomidkatastrofen og fosterdiagnostikkens indførelse i Danmark. Det uperfekte barn er rigt illustreret, bl.a. med Heidi Guthmann Bircks enestående skulpturer af misdannede fostre.
| | | | Anmeldelser af bogenBerlingske Tidende
"Ikke alle børn fødes sunde og raske. Nogle gange går det rigtigt galt og de medfødte handicaps - de være sig større eller mindre - har gennem tiden optaget både læger, kunstnere, præster og lægfolk. Ti forfattere med hvert sit speciale fortæller hele historien i bogen Det uperfekte barn, som Morten A. Skydsgaard og Lise Funder har redigeret. Formål: At ruste lægerne til at tage del i den etiske debat om tilvalg og fravalg af handicappede børn."
Mette Fersum Lektørudtalelse
"Der er en del bøger om det at være født med misdannelser og handicap, men især debatbøger om fosterdiagnostik og etik. Denne er et godt supplement, fordi den belyser så forskellige vinkler. En udmærket bog, der på god vis får formidlet og samlet viden om medfødte handicap og misdannelser."
Ning de Coninck-Smith Social Kritik
"Det uperfekte barn er måske ikke lige en bog, som de nybagte gravide eller mor vil kaste sig over. Men for os andre, som har fået moderskabet på afstand - og for dem, som måske engang selv skal være forældre, er der meget nyttig og eftertænksom viden at hente. Bogen ender på en optimistisk note, men uden at romatisere. Aarhus Universitetsforlag har begået endnu en smuk bog, med mange fine og velvalgte illustrationer. Det tværfaglige greb fra folketro, over kunsthistorie til medicinhistorie er velvalgt..." | | | | |
| | | |
 |
|